Gå til hovedindhold

Frivillig skoleven på Bavnehøj Skole

Vores frivillige skolevenner er en del af Bavnehøj Skole, hvor værdierne glæde, mod, fællesskab og respekt er grundlaget for hverdagen.

Indhold

    På Bavnehøj Skole har vi en gruppe frivillige skolevenner, der følger en klasse typisk et par timer om ugen. Det kan være, at man læser med en mindre gruppe børn, hjælper med gruppearbejdet eller går med på
    biblioteket. Indimellem hjælper de også, når der er omlagt undervisning, eller hvis klassen skal på tur. 

    Det er altid læreren eller pædagogen, der har det faglige ansvar, mens de skolefrivillige supplerer positivt ind i kerneopgaven.

    At være frivillig kræver ikke særlige forudsætninger, så man bidrager med det, man kan. Det er meget fleksibelt, og man kan altid springe en uge over. Dette aftales med klassens lærer.

    De frivillige mødes jævnligt og spiser sammen, mens de udveksler erfaringer. De inviteres ligeledes i de kommunale ”frivilligheds-caféer”, hvor man mødes og sparrer med andre frivillige.

    Ved at være en ekstra voksen i klassen bidrages der til, at børnene trives bedre og lærer mere. 

    Er det noget for dig? Så kontakt skoleleder Vibeke Kjær Agger på 4185 8814 eller vkag@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 8. marts 2024