I 2022 besluttede Aarhus Byråd, at der skulle være en ny slags skoleklasser, PLUSklasser, i Aarhus. På Bavnehøj Skole starter den første PLUSklasse i skoleåret 2025-26.
I PLUSklassen arbejdes der med specialpædagogiske metoder. National forskning og erfaring fra lignende tilbud i kommunen har vist, at anvendelsen af specialpædagogiske metoder i skoleklasser gavner alle børn.
Fra skoleåret 2025-26 starter fire børnehaveklasser - heraf én PLUSklasse.
De to visiterede elever, der starter i børnehaveklassen, kan have forskellige udfordringer i varierende grad.
PLUSklasser er en del af Aarhus Kommunes tiltag for, at flere børn kan lære og trives i den lokale skole.
Vi vil meget gerne gå i dialog med alle, der har interesse i PLUSklassen og bredere børnefællesskaber på Bavnehøj Skole.