7.-9. klasse
I udskolingen arbejder vi med åben skole og projektorienteret undervisning.

Vi arbejder på at gøre undervisningen praksisfaglig og virkelighedsnær, både i den enkelte time og på fagdage, hvor vi er ude af huset på kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og på virksomhedsbesøg.
Vi arbejder med en eksperimenterende og oplevelsesbaseret tilgang til læring og inddrager krop og bevægelse, hvor det giver mening for at styrke elevernes faglighed og trivsel.
Vi arbejder for at skabe en fælles skole og en fælles udskoling med fællessamlinger på årgangen og fælles undervisning, eks. på fagdage.
Elevernes trivsel er vigtig, og derfor arbejder vi målrettet med sociale årsplaner og elevinddragelse. Vi omsætter skolens værdier og MOT-værdierne i hverdagen.
MOT
MOT er:
- Mod til at leve
- Mod til at vise omsorg
- Mod til at sige nej
Din rolle som forælder til et barn i udskolingen
I 7.-9. klasse består din rolle som forælder blandt andet i at understrege over for dit barn, at skolegangen ikke kører af sig selv.
Det kan være udfordrende i en tid, hvor dit barn måske er skoletræt eller mest optaget af de ting, der foregår uden for skolen med venner, kærester og fritidsinteresser. Det lyder banalt, men husk fortsat at tale med dit barn om skolen.
Teenagere har også brug for den daglige samtale om stort og småt i forhold til skolen. En forælder, der viser interesse og lever sig ind i barnets situation, er en solid støtte i disse år.