Gå til hovedindhold

Klubben Kolt – et fritidstilbud for børn og unge i alderen 10-18 år

Klubben Kolt er delt på to matrikler - Fritidsklubben for 4.-6. årgang samt Huset for 7. årgang til 18 år. I vores tilbud vil vi skabe vejen til et godt ungdomsliv.

Indhold

    Klubben Kolt bor i nye lokaler på Bavnehøj Skole.

    Vi har mange forskellige aktiviteter at tilbyde, også ud af huset: 

    • Sommerlejr  
    • Flensborgtur 
    • Skitur
    • Klubbernes Dag i Friheden 

    Vi brænder for at være et fritidstilbud, hvor der er plads til alle, og hvor fællesskabet er i højsæde. Vi har et bredt udvalg af aktiviteter, som i høj grad kommer til live via medlemsindflydelse. Om det er i de kreative værksteder, på boldbanen, i computerrummet eller i vores fællesrum, vil der altid være nogen at være sammen med. 

    Som medlem af klubben har dit barn stor mulighed for selv at påvirke, hvad der skal ske, og de søde og dygtige pædagoger i klubben er altid klar til at gribe en god idé. 

    Vi er som klub altid klar til en snak, om det er med medlemmer, ikke-medlemmer eller forældre. Vores dør er altid åben. 

    Samlet i UngiAarhus har vi et fundament, som ligger til grund for vores arbejde med børn og unge: 

    Vores vigtigste opgave er at være et lyttende øre og en hjælpende hånd, som blidt motiverer børn og unge til at turde rykke sig og mestre livet. Vi er tæt på i rejsen fra barn til ung. En betydningsfuld fase i livet, hvor der både er masser af highfives og bump på vejen. 

    Se klubbens åbningstider og meget mere på Klubbens egen hjemmeside.

    Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klubben på 4185 7349 eller pædagogisk leder Christoffer Thormann Jensen på chtj@aarhus.dk / 2338 0324. 

    Sidst opdateret: 3. januar 2024