Gå til hovedindhold

Før dit barn starter i børnehaveklasse

På Bavnehøj Skole samarbejder vi med de lokale børnehaver om overgangen til skole.

Papirblanket til skoleindskrivning

Indhold

    Vi har et tæt samarbejde med Kolt-Hasselager Dagtilbud. Vores ledere af børnehaveklasserne kommer for eksempel på besøg i børnehaverne, og børnene i børnehaverne besøger skolen, hvor de også har forskellige aktiviteter. Inden vi sætter klasserne sammen, afholder vi overleveringsmøder, så vi er bedst muligt klædt på til at tage os godt af dit barn. 

    Indskrivning

    For skolestartere i 2026 kan indskrivning ske i perioden 20. oktober 2025 - 06. januar 2026. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til indskrivning til skole, SFO eller sprogscreening før skolestart. 

    Indskrivningen foregår digitalt med MitID

    Søger du om plads på privatskole eller skolegangsudsættelse, skal du oplyse herom ved den digitale indskrivning. Indskrivning til SFO sker via samme link som skoleindskrivningen. 

    Hvis dit barn er tosproget, skal han/hun sprogscreenes inden skolestart. Sprogscreeningen er en vurdering af, hvor meget dansk dit barn kan tale og forstå. Ved sprogscreeningen taler barnet med en talepædagog/sprogkonsulent og løser forskellige opgaver. For eksempel skal barnet fortælle om billeder, gentage ord og besvare få spørgsmål. 

    Sprogscreeningen foregår på Bavnehøj Skole i starten af januar 2026, og det varer cirka 45 minutter. Som forælder må du gerne overvære sprogscreeningen uden at hjælpe dit barn undervejs. 

    Læs mere om sprogscreeningen

    Vigtige datoer 

    • Den 20. november 2025 kl. 17.00-19.00 er der info-møde for kommende 0. klasses forældre. Mødet afholdes i Aulaen på Bavnehøj Skole, Koltvej 17, og der vil være oplæg ved skolens ledelse, dagtilbudsleder og pædagogiske medarbejdere
    • Den 21. maj 2026 kl. 15.00-16.30 inviterer SFO sammen med SFO-forældrerådet til Åbent Hus, hvor du og dit barn kan besøge vores SFO og deltage i forskellige aktiviteter
    • Den 10. juni 2026 kl. 15.00-16.30 inviterer vi til Prøveskoledag, hvor dit barn får en forsmag på livet i 0. klasse
    • Tirsdag d. 11. august 2026 kl. 10.00-12.00 er første skoledag for 0. klasserne
    Sidst opdateret: 26. september 2025