Gå til hovedindhold

0.-3. klasse

I indskolingen kan du forvente, at vi arbejder med bogstaver og tal fra skolestart, og vi følger dit barns faglige udvikling.

Indskolingsbørn regner i hæfte
  • Læs op

Indhold

    Vi tager udgangspunkt i dit barns udvikling, når det starter i skole, således at vi bygger videre på det, dit barn mestrer i børnehaven, når det starter i skole. Vi har et meget velfungerende samarbejde med områdets børnehaver, hvor vi laver grundig overlevering af alle børn.   

    Vi bruger en del tid på at skabe et velfungerende fællesskab i klassen og på den enkelte årgang. 

    Derudover har vi obligatorisk sprogvurdering i 0. klasse, og for de elever, der har brug for særlig indsats, laver vi særlige forløb samt tager testen to gange i løbet af året. I matematik evaluerer vi de faglige forløb i “Format”, således at vi kan sætte ind på de områder, hvor barnet har brug for mere træning.  

    I indskolingen er der særligt stort fokus på trivsel. Vi arbejder med forskellige metoder til et godt børneliv. Vi bruger “Fri for mobberi” materialet, hvor vi fokuserer på børns følelser og sociale kompetencer. Vi samarbejder med dig som forældre i forhold til, hvordan vi i fællesskab udvikler dit barns trivsel, læring og udvikling.  

    Vi er meget optaget af at skabe tydelige rammer i undervisningen. Derfor laver vi dagsorden til alle timer og forbereder børnene på det, der skal ske. Vi laver ugeplaner hver uge, så du kan tale med dit barn om skolen.

    Din rolle som forælder til et barn i indskolingen 

    Din rolle som forælder til et barn i 0.-3. klasse handler især om at skabe gode rammer for dit barns skolegang og læring.

    Du kan samarbejde med skolen om dit barns læring ved at vænne dit barn til at få rutiner omkring skoledagen, så morgenmad, pakning af skoletasken, samtaler om skolelivet og måske træning i bogstaver og tal bliver en naturlig del af hverdagen.

    Klassens miljø og trivsel er afgørende for, at dit barn har det godt og kan lære. Derfor handler din rolle som forælder i indskolingen også om at få skabt et godt forældresamarbejde omkring klassen. Fælles aftaler og retningslinjer for klassen gør skoledagen tryg og forudsigelig for børnene.

     

    Sidst opdateret: 03. januar 2024